tirsdag den 8. maj 2012

I love this city

Men jeg savner mine piger!


Tag ikke fejl, jeg synes at Aarhus er en helt fantastisk by! Men det der med at stoppe i gymnasiet, og flytte til en helt ny by, kan til tider godt være en lille smule ensomt. Godt nok bor jeg jo med min dejlige kæreste, men han kan jo ikke helt erstatte pigerne. Jeg har altid været vant til, at have en masse fantastiske venner og veninder omkring mig, men efter gymnasiet er vi jo blevet spredt for alle vinde.

I tiende klasse var jeg på efterskole, hvor jeg boede med to dejlige piger, Nicoline og Trine. På trods af vi boede tre teenage piger sammen, formåede vi faktisk, at ikke have et eneste dramatisk skænderi. Vi er meget forskellige, men jeg tror, at det er vores forskellighed, som binder os sammen. Nicoline ser jeg heldigvis forholdsvist ofte, og jeg elsker at være sammen med hende. Hun er ganske enkelt bare dejlig, og så elsker vi begge Morten Korch, Min søsters børn og Lille Per. 
Trine er lidt en anden sag! Ikke fordi hun ikke er skøn at være sammen med, men jeg kender ikke andre, hvor det er så svært at få en aftale i hus, som det er med Trinepigen. Trine! - Dette er en opfordring: Når du kommer tilbage til Danmark, så er det ændret ;)

Mine to dejlige roomies. 



På efterskolen mødte jeg også andre helt fantastiske personer, blandt andet Stine, Emma og Elisabeth. 

Emma er uden tvivl den bedste veninde man kunne ønske sig, og jeg ved, at hende vil jeg altid hænge sammen med. Vi begyndte at snakke sammen, fordi vi begge havde hjemve og tudbrølede det første lange stykke tid af vores efterskole ophold. Undervejs blev det klart, at vi også faktisk havde rigtig mange ting fælles, på trods af, at vi også er to meget forskellige piger. Emma har siden jeg mødte hende været en pige, som jeg ser utroligt meget op til. 

Smukke Emma til gallafest på IE 

Elisabeth er udentvivl party pigen i efterskole slænget. Hun er altid klar på fest til den lyse morgen, og hun forstår at sætte gang i en hver kedelig fest! Men hun er så meget mere end det. Hun er meget omsorgsfuld, og er der med det samme man har brug for hende. Hun har så meget gå på mod, hvilket jeg er stor fan af! 

Typisk Elisabeth - med hendes smittende smil 
Den sidste pige i rækken er Stine. Stine er bare et helt igennem en fantastik pige. Vi var i samme kontakt gruppe, og svingede godt fra starten. Hendes stil er fantastisk. Hun er typen, der sætter ting sammen, hvor jeg egentlig ville have tænkt - No Way! Men på Stine, ser det altid godt ud ;)

Stine - En Sommerdag med grill i parken :)
Efterskole var en helt fantastisk oplevelse, og jeg ville næsten ønske for alle, at de skulle have den oplevelse. De piger, som jeg mødte det år, er de piger, som betyder allermest for mig. Der kan gå flere måneder imellem vi ser hinanden, men når vi så er samlet, er det som der ikke er gået en dag siden vi sidst var samlet. De er hver og en nogen skønne piger, og jeg ville aldrig bytte deres venskab for noget som helst. 
Inden jeg startede i gymnasiet, var jeg utrolig bange for, at jeg ikke ville finde nogen, som jeg ville falde i hak med. Jeg havde været et år på efterskole inden, hvor jeg havde fået nogen rigtig gode venskaber, og jeg var meget i tvivl om, om der overhovedet var nogen, der ville kunne leve op til de piger fra efterskolen. Men selvfølgelig mødte jeg også i de tre år nogen piger, som har fået en helt speciel plads hos mig. 

Den første pige jeg begyndte at snakke med, var Jasmin. Denne her smukke lille tyrkiske pige, som bare har et hjerte af guld. Hun sætter altid andre før hendes egne behov, hvilket hun ikke altid burde, og så er hun altid ved ved ens side. Hun fortjener alt det bedste!


Jasmin - Man kan ikke andet end at elske hende.
Nanna Belmann, kan ikke beskrives med ord, hun skal opleves. Hun er så sjov og sød på samme tid, at man ikke kan andet end at smile, når man ser hende. Vi har så mange gode minder sammen, og i 1.g var vi de ultimative party girls! Nu er hun også blevet kærester med min kærestes gode ven, Martin, som han mødte i Livgarden. Så nu håber jeg, at jeg snart begynder at se mere til min dejlige Nanna ;)

Marie begyndte jeg desværre først at se meget til i 3.g, hvilket jeg er rigtig ked af. Jeg beundrer hende meget både fordi hun er ekstremt klog og smuk, men også på grund af, hendes helt igennem gennemførte stil. Jeg kender ingen andre studrende, der formår at bo i en ejerlejlighed i København fyldt med designer ting, fede mærker og Chanel, som bedste ven ;)

Hverdag på Pragturen i 3.g
Det er sjældent at man finder en pige med så plat humor, men samtidig så smuk. Nana er ufattelig sjov og så sarkastisk, og man griner 70% af tiden, som man tilbringer med hende. Men man skal ikke tage fejl af hende, fordi er meget mere end bare sjov og smuk. Det fedeste ved hende er, at hun er så ligeglad med hvad alle andre tænker om hende. Jeg ville ønske, at jeg så meget mere til hende!

Nana - Hun er jo bare dejlig
Eline er en af de få der har hele pakken! Hun er der altid for hendes veninder, og det er man aldrig i tvivl om. Hun hjælper en lige meget hvad det handler om, og lige meget hvad tid på døgnet det er. Derudover er hun simpelthen så sjov, at man tit er ved at brække sig af grin over hendes kommentar. Hun siger de sjoveste ting, uden at være klar over hvor sjov hun egentlig er. 

Eline - Billedet siger alt ;)


Simone er igen en af de veninder, som jeg beundrer utrolig meget. Tildels på grund af hendes fantastiske indre, men også på grund af hendes kreative jeg. Jeg kender ikke andre der er så kreative! Alt hvad hun rører ved ender med at blive et helt kunstværk. Og så har hun også bare en kanon fed stil. Hun sætter ting sammen, som man aldrig selv ville turde, men på hende er det bare helt igennem cool ;)

Simone til sidste skoledag, men sit næb ;)
  

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg savner alle de her piger. Jeg føler mig så heldig, at jeg har sådan nogen dejlige veninder, og selvom at der engang imellem går lang tid før vi ser hinanden, så ved jeg at vores venskab aldrig vil miste sin værdig!
Husk piger, at i altid er velkomne til at besøge mig i Aarhus.



Jeg elsker jer!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar